Hvis du vil købe Fistful Of Dollars CD'er, så send os venligst en mail med

dit navn og adresse samt hvilken CD du vil købe.

Vi sender så besked om hvordan du kan betale.


Live fra Little Village (2014)

Trackliste:

01 Ruby Don't Take Your Love to Town
02 I Can Help
03 Who Do You Thing You Are (feat. Lea Thorlann)
04 Stand By Your Man (feat. Lea Thorlann)
05 The Gambler
06 Rose Garden
07 3 Chords, 6 Strings and a Hundred Beers
08 Teardrops Colorade (feat. Lars Attermann)
09 I Love You Because (feat. Lars Attermann)
10 Rawhide
11 Dead Flowers (feat. Søren Sarstrup)
12 Always on My Mind (feat. Lea Thorlann)
13 Shine on Ruby Mountain (feat. Lea Thorlann)

Køb cd (pris kr. 125,00)
Little Village er navnet på Fistful of Dollars’ egen country klub der huserer i Christianshavns Beboerhus. Her optog bandet tre shows i foråret 2014, og det er højdepunkterne herfra, du kan høre på den nye liveplade.

Her er en del sange fra Fistful of Dollars’ forrige plader men også nogle fra bandets oprindelige live repertoire fra de mange værtshus-jobs. Du kan høre publikum komme med tilråb og bandet småsludre på scenen. Et par af vennerne kommer forbi og giver en sang eller to - det hele i en næsten hjemlig atmosfære.

Hvis du har hørt Fistful of Dollars tidligere plader, så vil du genkende sangerinden Lea Thorlann på flere af numrene. Hendes bluesede gospel-vokal er ikke til at tage fejl af, og hun sparer ikke på noget. En stemme du også kender, kommer fra Lars Attermann. Du har måske aldrig hørt ham synge før, men i mange år var han fast speaker på DR1. Hans Johnny Cash-agtige klang er dyb og skælvende. Søren Sarstrup var der vist kun en enkelt i bandet der kendte i forvejen. Men da han havde rejst helt fra Sønderborg med sin røde Stratocaster på en helt almindelig onsdag, skulle han da op og give et nummer. Sørens guitar kan høres på en inspireret version af Rolling Stones’ Dead Flowers.

Fistful of Dollars spiller country med hele den attitude og energi der kommer af at være født på et værtshus. Det er noget med, at være i øjenhøjde med sit publikum og improvisere, hvis koncerten ikke forløber helt som planlagt.

Men det er næsten nemmere, du selv tænder for musikken og danner dine egne indtryk.
Fistful Of Dollars (2013)

Trackliste:

01 3 Chords 6 Strings and a 100 Beers
02 Who Do You Think You Are
03 Fistful of Dollars
04 Love the One You’re With
05 Hot Damn Mighty Fine Day
06 I’m Walking Backwards
07 South of the Border
08 Deep South Bop
09 Svend Diesel
10 Funny Familiar Forgotten Feelings
11 Dead Flowers
12 The Bottle Let Me Down

Køb cd (pris kr. 100,00)
Fistful of Dollars’ nye plade hedder ganske enkelt hedder ”Fistful of Dollars”. Det er andet album fra den Københavnske honky tonk kvintet. Lyden er old school country-rock – tæt på bandets originale live sound. Senest vi hørte ny musik fra Fistful Of Dollars var i 2009, hvor singlen ”20 Days” blev spillet på alle country radiostationer i landet.

3 Chords 6 Strings and a 100 Beers. Torsten: “Jeg var på sangskriver tur til Austin, Texas. Ind ad døren kom denne fyr, som jeg skulle skrive sammen med, jeg havde aldrig mødt ham før. Han hed Owen Temple. Det bliver godt, det her, tænkte jeg: han lignede en ung Kris Kristofferson, komplet med denim og fuldskæg. Vi satte os med et par kopper kaffe på terrassen og sludrede for at skyde os ind på hinanden. Han fortalte, at han var meget interesseret i øl, og han havde været til ølsmagning dagen før. Mikrobryggerier var åbenbart det nye hotte i området. Typisk USA, de er altid 15 år bagefter. Vi blev enige om, at øl er en meget social drik, og den passer godt til musik. Han havde en ambition om at smage 100 forskellige øl. Og så var den sang allerede halvt skrevet”.

Who Do You Think You Are synger Torsten i duet med gospel og bluessangerinden Lea Thorlann. Lea er gammel ven af bandet, og hun synger også kor på flere andre numre på pladen. Sangen er holdt i et start-60er univers alá Everly Brothers. Torsten skrev sangen sammen med Peter Smith, som han spillede meget med i 90erne. Sangen er i øvrigt inspireret af Beatles nummeret, One After 909.

Ole Bendix spiller både pedal steel og dobro på pladens titelnummer, skrevet af den savnede Ole Boskov, der nok var bedst kendt som keyboardspiller i Backseat. Han var desuden pianist hos Fistful of Dollars i en periode, inden canceren åd ham, 48 år gammel. Han skrev denne sang om en ung mands drøm om at bygge et hus til sin lille familie, og Ole Boskov gav den til Fistful of Dollars som en hyldest til dem, og de indspillede den som en hyldest til Ole.

Stephen Stills’ Love the One You’re With har været på Fistful of Dollars’ live repertoire næsten lige fra bandets begyndelse. Det er sjældent uproblematisk at lave en studieindspilning af et nummer, der har været en live-favorit i årevis, men pladen manglede et nummer med god portion storladenhed. Pigtråds-idol Frank Lauridsen og hitmager Peter Busborg blev inviteret til at synge et vers hver oven på en backing mættet af banjo og marracas, og resultatet er ganske overvældende.

To sange har Torsten Lefmann har skrevet med Nikolaj Christensen fra Nikolaj & Piloterne. Torsten fortalte Nikolaj om en TV-dokumentar han netop havde set om Elvis Presleys håndlangere, The Memphis Mafia. Simple bondeknolde der nød det søde liv i skyggen af verdens største rockstjerne, bare de huskede at tørre kongens svedige pande og grine af hans vittigheder. Nikolaj greb historien og satte i gang med et par uptempo folk-akkorder. Hot Damn Mighty Fine Day er en munter sang om Elvis og hans mænd faret vild på piller og sprut i Nevada ørkenen i et par store limousiner, uden at vide om de er på vej til eller fra et show. Niels Poulsen spiller guitarsolo gennem en autowah som en hilsen tilbage Hank Lochin’s ”We’re Gonna Go Fishin’” fra 1962 (orig. version af ”Tag med ud å fisk”). I’m Walking Backwards er et bud på en ”murder ballad” og er ganske anderledes alvorlig. En sygelig jaloux mand dræber sin unge kone ved at skubbe hende ned fra trappen for at sikre sig, at hun ikke stikker af med en anden. Herefter besøger han de steder og personer de kendte sammen.

Der er en hørm af spaghettiwestern over South of the Border. Sangen er skrevet af sangskriverparret René Gummer og Niels Møller Nielsen, som Fistful of Dollars kender helt tilbage fra rockklubben Lades Kælder i København, der var bandets faste hjemmebane i 1996-98. De to har hentet inspiration hos John Barry og Ennio Moricone; de store vidder, sammenbidte ansigter og alt det, der kendetegner en rigtig mand: Ære, stolthed og savlende sentimentalitet.

Ovennævnte René Gummer er også en af hovedpersonerne i Deep South Bop. Det lille rockabilly-nummer tager udgangspunkt i en køretur gennem de amerikanske sydstater i 2011 sammen med Torsten Lefmann og kollega Kasper Foss. Her møder de Uncle Glenn i Anniston, Alabama, der fortæller om racespændingerne i 60erne. Han afslører, hvem der stod bag afbrændingen af en bus med borgerretsforkæmpere – et åbent sår i amerikansk historie, som ingen den dag i dag hverken er tiltalt eller dømt for. Herefter følger vi de tre hovedpersoner, der i sangen hedder Old Gummy, Lil’ T og Foss, på reggaeclub i New Orleans og til rodeo i Angola fængslet. Der er kontrabas og slap-back echo nok til at holder anderumpen gyngende et stykke tid.

Guitarist Niels Poulsen står bag instrumentalnummeret Svend Diesel. Svend Diesel var maskinmester på Gedser-Travemünde færgen og lidt af en landsbytosse i Niels’ hjemby. Svend var tørstig – meget tørstig, og en dag forlod han kroen for at køre han sin knallert og sig selv i havnen. Det var ikke første gang, Svend havde bebudet den slags, men til alles store overraskelse gjorde han alvor af det. Nummeret hed oprindelig Goodbye Svend Diesel, da Niels ikke mente Svend havde overlevet vandgangen, men under indspilningen fik Niels en oprigning fra en barndomsven der fortalte, at Svend skam stadig lever i (nogenlunde) bedste velgående.

Mickey Newbury var en etableret Nashville sangskriver i 60erne og indtil sin død i 2002. Han har skrevet sange til alle de store, fra Elvis over Johnny Cash til BB King. Hans valse-ballade Funny Familiar Forgotten Feelings er bedst kendt i Tom Jones’ version, men Fistful of Dollars har her skrabet flødeskummet af for at komme tættere på, hvordan de tror, sangen oprindeligt var tænkt.

Rolling Stones havde deres country periode omkring 1970. De hang ud med platageejersønnen Gram Parsons der som sanger og guitarist i The Byrds og Flying Burrito Brothers havde opfundet country-rocken. Han skrev countrysange men opførte sig som en rockmusiker. Byrds var blevet buhet ud af Grand Ole Opry af samme grund. Gram Parsons havde samme smag for sprut og stoffer som Keith Richards, men bestemt ikke samme modstandskraft, og hans liv var i frit fald. Inden hans alt for tidlige død i 1973 havde han mere end en finger med i tilblivelsen af Stones’ klassikerne Wild Horses og Dead Flowers. Den sidstnævnte kan du høre her i Fistful of Dollars’ version med Anne Eltard på violin, Søren Skov på Wurlitzer og Lea Thorlann på kor.

Merle Haggards The Bottle Let Me Down er en sand klassiker og allerede indspillet i hundredvis af versioner. Og den fungerer som et godt eksempel på den country shuffle, der er trommeslager Karsten Mansa og bassist Rune Holbergs speciale: der hvor trommernes ottendedele byder op til en Texas Two-step, og bassens tone kun er præcis så lang at den kysser guitarens offbeat slag. Niels Poulsen, Ole Bendix og Anne Eltard udveksler riffs i sangens solostykke.
20 Days (single CD)

Trackliste:

20 Days

UDSOLGT
Sangen er skrevet af forsanger Torsten Lefmann og Nikolaj Christensen fra Nikolaj og Piloterne, og den handler om en fyr, der inderst inde har lidt problemer med, at hans elskede forfølger sine stjernedrømme. Han har nu været alene i 20 dage og er alvorlig bange for, at 21 vil være en dag for meget. Samarbejdet mellem Torsten Lefmann og Nikolaj Christensen har affødt flere sange, som vi glæder os til at høre senere. I december 2006 blev julesangen 'Longin' Home For Christmas' månedens single på 15 countrystationer, og året forinden fik debutalbummet 'Redneck Boogie' powerplay af countryDJs over hele landet – måske endda på din station? På 20 Days medvirker Niels Poulsen (guitar), Ole Bendix (steel), Lars DK Nielsen (piano), Rune Holberg (bas), Karsten Mansa (trommer) og Torsten Lefmann (sang). Den smukke mundharpe på sangen bliver spillet af virtuosen Lars Ringgård.
Fistful of Dollars spiller country med hele den attitude og energi der kommer af at være født på et værtshus. Det er noget med, at være i øjenhøjde med sit publikum og improvisere, hvis koncerten ikke forløber helt som planlagt.
Men det er næsten nemmere, du selv tænder for musikken og danner dine egne indtryk.
×
Redneck Boogie (2005)

Trackliste:

01 Sir Cash
02 What's Anothert Year
03 Honky Tonk Blues
04 Shine On Ruby Mountain
05 The Gambler
06 He'll Have To Go
07 Don't Rock The Jukebox
08 Another Good Reason
09 I Can Help
10 Rocky Top
11 Gentle On My Mind
12 Diesel Smoke Dangerous Curves
13 Hey! Baby

Køb cd (pris kr. 100,00)
Ole kom med idéen til arrangementet af Stevie Wonders 'Sir Duke', og det er også hans akustiske finger pickin' der er fundamentet på vores indspilning. Original teksten indeholder en del hentydninger til jazzmusikkens store mestre, men vi syntes at det var mere passende at hylde en håndfuld C&W ikoner - i særdeleshed Johnny Cash, der netop var afgået ved døden, da vi startede indspilningerne. Derfor kom sangen i vores satiriske version til at hedde 'Sir Cash'.

Grand Prix-baskeren 'What's Another Year' var en fast del af vores live repertoire, da vi startede bandet, fordi vi syntes, den indeholdt klassiske countrydyder som ro, regelmæssighed og drivende sentimentalitet. Lars DK synger alle stemmerne i det Shubiduainspirerede kor, så der ikke er et øje tørt. Niels spiller stilsikker barytonguitar.

At begynde ved begyndelsen kan være en god måde at komme fra start, og derfor indleder vi CD'en med et Hank Williams-nummer. Hank Williams var stjerne som 25 årig og døde inden han blev 30 år. På fire år fra 1948-52 skabte han grundstenene, ikke kun for moderne countrymusik men for al vestlig populærmusik. 'Honky Tonk Blues' lyder som en straight countryblues, fordi hans melodiføring falder så naturligt i de unaturlige 17 takter (inkl. to halve) rundgangen varer.

Ingen vi kender har nogensinde før hørt First Edition nummeret 'Shine On Ruby Mountain', så vi synes, det er noget af et scoop at kunne præsentere et hemmeligt klassenummer på vores CD. Ivan Pedersen og Jørgen Thorup var som to kåde vårføl, da de indsang deres korstemmer, og hvem af dem der vinder i energisk entusiasme, lader vi dig om at vurdere. Dog vil vi påpege, at Jørgens tone på 'ordet'mountain' i første linje af sidste omkvæd muligvis er den højeste opnået i fuldregister af en dansk sanger.

'The Gambler' er et af de få countrynumre, der er kendt af alle danskere, og at forsøge at overgå Kenny Rogers fantastiske indspilning fra 1978 synes som en umulig opgave. Derfor valgte vi et helt andet beat og starter, med hvad man i dag kalder "spoken words". Runes geräuch fuldender illusionen.

Få countrysangere har ikke sunget 'He'll Have To Go' - udover originalen af Jim Reeves, har vi folks erindringer om versioner med supercroonere som Nat King Cole,Elvis og Tom Jones at slås med. Vi giver den i valsetakt med Lars DKs jazzharmoniseringer og hans og Leas superlækre old scool kor.

Tre sange er yngre end 15 år; Alan Jacksons 'Another Good Reason' og 'Don't Rock The Jukebox' samt Brad Paisleys 'Me Neither', og strengt taget er vores versionerikke synderlig anderledes end originalerne, vi har bare sparket en lidt urolig energi ind i vores fortolkninger der synes at klæde især de ældste af de tre.

Billy Swans charmerende 'I Can Help' stammer fra vores oprindelige live repertoire. Væk er originalens karakteristiske Farfisaorgel og ind er kommet Mons' og Runes trademark: basic country shuffle.

I vores søgen efter en passende undskyldning for, at Niels rigtig kunne blære sig, faldt vi over 'Rocky Top', der har været en bluegrass favorit i årtier. Denne hyldestsang til det landlige liv får én på frakken af Niels' højspændte guitarfingre.

Man skal være en kold satan for ikke at elske John Hartfords 'Gentle On My Mind'. Glen Campbell, Dean Martin og John Mogensen har for længst udødeliggjort dette lille mesterværk, og den klub melder vi os gerne ind i. Det er ren kærlighed. Torsten spiller lidt mandolin, hvis nogen ikke skulle have fattet budskabet.

I 'Diesel Smoke Dangerous Curves' skærer Niels' baryton guitarriff sig igennem en mur af rumklang. Og med patostungt kor kører et truckerdrama frem på dit indre lærred.

Vi slutter med at gøre alle musikelskere en tjeneste - at stjæle 'Hey! Baby' tilbage fra en forfærdelig østrigsk DJ, hvis version bagstive skiturister har slæbt med hjem gennem Nordeuropa og plantet i krybdyrshjernen hos sagesløse danskere. Vores favoritindspilning med Jerry Lee Lewis er inspirationen for vores version.