20 Days (single CD), 2009

Trackliste:

20 Days

Udsolgt

Sangen er skrevet af forsanger Torsten Lefmann og Nikolaj Christensen fra Nikolaj og Piloterne, og den handler om en fyr, der inderst inde har lidt problemer med, at hans elskede forfølger sine stjernedrømme. Han har nu været alene i 20 dage og er alvorlig bange for, at 21 vil være en dag for meget. Samarbejdet mellem Torsten Lefmann og Nikolaj Christensen har affødt flere sange, som vi glæder os til at høre senere. I december 2006 blev julesangen ‘Longin’ Home For Christmas’ månedens single på 15 countrystationer, og året forinden fik debutalbummet ‘Redneck Boogie’ powerplay af countryDJs over hele landet – måske endda på din station? På 20 Days medvirker Niels Poulsen (guitar), Ole Bendix (steel), Lars DK Nielsen (piano), Rune Holberg (bas), Karsten Mansa (trommer) og Torsten Lefmann (sang). Den smukke mundharpe på sangen bliver spillet af virtuosen Lars Ringgård.
Fistful of Dollars spiller country med hele den attitude og energi der kommer af at være født på et værtshus. Det er noget med, at være i øjenhøjde med sit publikum og improvisere, hvis koncerten ikke forløber helt som planlagt.
Men det er næsten nemmere, du selv tænder for musikken og danner dine egne indtryk.